Contact Information: +970 2 298 8457|info@dhip.ps

Anas Aghbar

Anas Aghbar

Mulighedernes land

Anas Aghbar ser et Palæstina, hvor livet kan være hårdt, men hvor der også er flere muligheder end nogensinde før for at prøve og opleve ting. Selv bidrager han til den positive udvikling via sit direktørjob.

Fra sin tilbagelænede plads i den komfortable stol udstråler Anas Aghbar en stille selvtillid. Håret er trukket tilbage i en perfekt knold og et smil spiller på hans læber, mens han med hjælp af fagter levende forklarer sit arbejde, drømme og mål. Han udstråler den slags selvtillid, som man kun får efter lang tid med succes, ros og en bundløs tro på egne evner.

30-årige Anas er født i Nablus, uddannet som ingeniør i Jordan og bor og arbejder nu i Ramallah. Her har han slået rødder og boet de sidste seks år. Med sig har han et klart mål om, hvad han skal opnå i sin nye hjemby.

”Jeg vil gøre folk glade. Det er dét, der driver mig. Jeg elsker at få folk til at smile, og det jeg nyder allermest er at gå rundt i parken og se, hvor sjovt folk har det og hvor meget, de nyder den. Det er derfor, jeg arbejder så hårdt.”

Parken, han hentyder til, er Al Instiqlal Park. En stor offentlig park, der ligger i Ramallahs naboby al-Bireh. Her blev Anas direktør for to år siden, og han har siden arbejdet på at forbedre parken og gøre den til et socialt centrum for byen. Et arbejde han efter eget udsagn er kommet langt med – men ikke er i mål med endnu.

Koncerter, udstillinger og optrædener af alle slags er nogle af de ting, som parken har været vært for de sidste to år. Blandt andet har den lokale cirkusskole, der for nyligt var på turné i Danmark, optrådt i parken – og det er også her, at akrobaterne, jonglørerne og de mange andre artister optrådte under den berømte Palestine Circus Festival i september.

De mange tiltag har lokket flere gæster til end nogensinde før og femdobbelt omsætningen fra de mange små butikker, man kan finde spredt rundt om i parken, fortæller Anas med stolthed i stemmen.

På trods af de mange begivenheder, der finder sted i parken, er det en anden ting, der er den største publikumsmagnet. Vand, der ofte er en mangelvare på Vestbredden, findes i store mængder i den grønne park. Et stort, kunstigt vandfald flankerer indgangen til parken, og i midten af arealet finder man et stort springvand.

”Folk tørster efter vand. Vi, som et folk og by, har brug for vand. Og selvom vi bor tæt på havet, kan vi ikke tage derud. Så når vi samler så meget vand på et sted, bliver stedet meget populært. Bare kig på Ramallah. Deres springvand ved siden af rådhuset er ikke særligt stort, men alligevel tiltrækker det en masse mennesker hver aften.”

Netop springvandet i Ramallah har medfødt en del kontroverser. For mens det er velbesøgt, er der mange lokale, der mener, at det er spild af vand. For Anas er det dog en sund investering.

”Parken og springvandet fungerer som en kraftkilde for byerne. De giver folk et sted, hvor de kan hænge ud, hvor de kan flygte fra hverdagen og slappe af i nogle timer. Men også et sted hvor de kan mødes. Vi har brug for flere af den slags steder, ikke færre.”

Et symbol på noget større

For Anas er den rivende udvikling i hans park et klart symbol på en bevægelse, han ser på Vestbredden. Festivaler springer op til højre og venstre, og der bliver taget private initiativer til at skabe andre begivenheder og oplevelser for befolkningen. Samtidig er nogle af kommunerne begyndt at ændre deres politik, og de er blevet mere aktive end nogensinde før, forklarer han. Som eksempel giver han de tre kommuner – Ramallah, al-Bireh og Beitunia – der ejer Al Instiqlal Park.

”De (kommunerne red.) prøver at give en bedre service og flere tilbud til deres borgere. De forstår, at vi prøver at leve vores liv, og de vil give os mulighederne og stederne til at gøre det. Jeg håber bare, at andre kommuner vil kopiere deres eksempel.”

Udover mere aktive kommuner ser Anas også et stort potentiale i de yngre generationer. Udrustet med sociale medier har de en større viden om verden omkring dem end ældre generationer havde. Med de sociale medier følger en tilhørende platform, de unge kan bruge til at få deres budskab ud. Oveni har de passionen, der gør, at de vil udnytte mulighederne teknologien har givet dem. Alle de her ting gør, at Anas er fortrøstningsfuld, når han tænker på fremtiden.

”Vi palæstinensere har et hårdt liv. Men vi elsker at leve. Jeg har en fornemmelse af, at folk udefra tror, vi har et dårligt liv, et tomt liv, hvor der aldrig sker noget. Men vi klarer os faktisk. Og vi klarer os godt. Folk, jeg møder, er altid overrasket over alle vores begivenheder og de oplevelser, man kan få her. Og jeg kan se, at tingene kun bliver bedre og bedre i fremtiden.”

By | 2019-10-13T11:09:07+00:00 oktober 13th, 2019|Uncategorized @da|0 Comments

About the Author:

Leave A Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.