Maysoun Odeh Gangat

//Maysoun Odeh Gangat

Maysoun Odeh Gangat

I 2005 grundlagede Maysoun Odeh Gangat den engelsksprogede radiostation 93,6 RAM FM og i 2009 grundlagde hun Radio Nissa FM, den første kvinde radiostation i regionen.

Da vi åbnede Radio Nisaa FM, var mit mål at eliminere ideen om palæstinensiske kvinder som undertrykte af bestemte religiøse overbevisninger og traditioner, både indenfor Palæstina og i den Vestlige verden. Mine kollegaer på radiostationen er selvstændige kvinder, som kommer fra mange forskellige dele af Palæstina. Politiske, økonomiske og sociale begrænsninger har ikke forhindret dem i at få en karriere. Jeg vil gerne udbrede denne opfattelse af kvindelige palæstinensiske reportere, til verden uden for Radio Nissa FM. Jeg vil vise arabiske kvinder som stærke, selvstændige og handlekraftige.

Før vi begyndte at sende var der andre radiostationer, som lavede programmer for kvinder. Men det var mest programmer om madlavning og sundhed. Vi vil ikke underminere disse emner, for de ér vigtige, men vi vil vise et større perspektiv. Vi kom på idéen om at portrættere den positive rolle kvinder spiller i vores samfund, i stedet for altid at portrættere dem som undertrykte – dette kunne være en inspiration for andre.

Vi er altid på udkig efter positive historier og succes historier. Vi adresserer udfordringerne for kvinder i Palæstina, men vi vil også gerne vise potentialet. Når vi dækker historier om kvinder, kigger vi på dem ud fra en menneskerettighedsvinkel. Vi laver en masse historier om kvinderne fra landet. For nylig lavede vi en historie om kvindernes rolle i forbindelse med olivenhøsten. Det er meget vigtigt for os, fordi der er så mange gode eksempler på stærke palæstinensiske kvinder fra landet. De kræver indflydelse på deres eget liv. De arbejder  i marken. De skaber succes. De bliver økonomisk uafhængige. Nogle gange sidder de byrådene. De er underlagt en række politiske forhindringer som vejblokader eller bosættelser. Alligevel står de op hver dag og tager ud og arbejder i marken.

En anden del af idéen bag Nisaa FM er at have kvindeligt personale, og på den måde træne og styrke kvinders position i medierne. Der er i dag flere kvinder i topstillinger, end der var for seks år siden, da Nissa FM gik i luften. Vi vil have, at kvinder er producenterne, og ikke kun forbrugerne, af medieudbuddet. På et tidspunkt begyndte vi også at ansætte mænd. Jeg tror mænd spiller en afgørende rolle i kampen for ligestilling. Lige nu har vi faktisk en anelse flere mandlige lyttere end kvindelige. Det synes jeg er godt, for mænd er i position til at skabe forandring. Hvis du kan rykke på en mands holdninger, kan du lave store forandringer i et patriarkalsk samfund som vores.

En radiostation under besættelse

Ligesom enhver anden palæstinensisk medieplatform, møder vi udfordringer på grund af besættelsen. Nogle gange er vi ikke i stand til at lave den historie eller den undersøgende rapport, som vi gerne vil. På grund af samfundsmæssige forhold kan kvindelige rapportere ikke altid gå ud om natten, og det er svært at arbejde under en ustabil politisk situation. Så besættelsen begrænser os professionelt.

Besættelsen påvirker os også personligt. Jeg pendler hver dag fra mit hjem i Jerusalem til radiostationen i Ramallah. Jeg kan ikke forudsige situationen ved Qalandia. Nogle dage er jeg i stand til at være der til tiden og følge mit dagsprogram, og andre dage kommer jeg for sent til mine møder. Hver dag når jeg krydser checkpointet, beder jeg til, at en sten eller en kugle ikke rammer mig. Jeg har også kollegaer, som bor i landsbyer, og skal igennem flere checkpoints hver dag. Nogle dage er de forhindrede i at komme på arbejde eller til de steder, de skal rapportere fra. Deres landsbyer er udsatte og de ved aldrig, hvad der kommer til at ske.

Besættelsen påvirker også vores økonomi. Som en kommerciel eller non-profit radiostation er det svært at opererer i en situation, hvor økonomien er ustabil, hvor økonomien er afhængig af Israel og hvor økonomien er afhængig af finansiering, som ikke kan komme frem. Gennem de sidste par uger har vi oplevet, at mange private entreprenører og annoncører har måtte stoppe deres kampagner. Dette påvirker vores indtægter, så vi er nødt til at lave nogle forandringer og tage svære administrative beslutninger i forhold til personale og andre udgifter.

By | 2018-10-17T10:09:29+00:00 januar 10th, 2016|Uncategorized @da|0 Comments

About the Author:

Leave A Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.