Sam Bahour

Sam Bahour

Sam Bahour er forretningskonsulent. Sam var med til at starte Palestine Telecommunications Co. (PALTEL) og The Plaza Shopping Center i Ramallah. Han har siddet som bestyrelsesmedlem og kasserer ved Birzeit Universitet, og skriver nu artikler og debatindlæg om palæstinensiske forhold i en række internationale medier. Sam er også bestyrelsesmedlem for Det Dansk Hus i Palæstina.

“Når man diskuterer den palæstinensiske økonomi er det vigtigt at forstå den kontekst den eksisterer i. Vores økonomi er blevet tvunget ind i en strukturel afhængighed af den større israelske økonomi siden begyndelsen af ​​besættelsen i 1967. I dag er vi gennem israelsk militær magt reduceret til et økonomisk vedhæng.

Alle økonomiske aktiviteter i de besatte palæstinensiske områder koordineres gennem COGAT (Coordination of Government Activities in the Territories) under det israelske forsvarsministerium. Det er her, der træffes beslutning om alt fra tildeling af importlicens til minedrift og telekommunikation. De palæstinensiske myndigheder, der etableredes som en del af Oslo-aftalen har ikke magt eller indflydelse til at skabe rammerne for en struktureret økonomisk udvikling.

De naturlige økonomiske sektorer i den palæstinensiske økonomi er landbrug og turisme, men da Israel kontrollerer grænserne, vand- og naturressourcer og 62% af Vestbreddens territorium gennem bosættelser, militær og kommerciel tilstedeværelse, kan den palæstinensiske økonomi kun udvikles i det omfang den får lov. Den vidensbaserede økonomi vokser som en naturlig følge af restriktioner og forsinkelser på import og eksport af produkter, der tvinger palæstinenserne til at finde alternativer til traditionel industri. Men den vidensbaserede økonomi er afhængig af ting som telekommunikation og en uddannet arbejdsstyrke – telekommunikation er underlagt restriktioner og kvaliteten af ​​de palæstinensiske universiteter er faldende som følge af de begrænsninger i adgang og udrejsemuligheder, der gør det svært at være en del af internationale akademiske fora eller være vært for internationale professorer, forskere og studerende.

Det må ikke glemmes, at størstedelen af ​​det palæstinensiske folk lever uden for de besatte områder. Israel kontrollerer hvem af dem der er i stand til at komme ind i de besatte palæstinensiske områder. Ingen af de mere end fem millioner palæstinensiske flygtninge har adgang.

Uden ressourcer og mandat til at sikre den strukturerede og økonomiske udvikling, der er en forudsætning for at opbygge en velfungerende stat, kanaliserer vi vores energi i retning af økonomisk aktivitet – vi bygger, vi åbner restauranter, starter softwarevirksomheder osv. Det genererer indkomstmuligheder og betyder dermed, at færre palæstinensere er tvunget til at forlade de besatte palæstinensiske områder. Men en beskeden økonomisk aktivitet, kan ikke i sig selv anses for at være en tilstrækkelig eller holdbar løsning, hvis ambitionen er en fungerende stat. Den gennemkontrollerede økonomi er blot et aspekt af de restriktioner og begrænsninger palæstinensere er underlagt.

Som en israelsk embedsmand sagde engang: du kan slå et æg ud og lave en omelet, men det er svært at få en omelet til at blive et æg igen. Den konstante udvidelse af de israelske bosættelser er ved at forvandle det, der er tilbage af de besatte palæstinensiske områder til netop denne omelet.

Som en logisk følge af denne udvikling, må man stille et grundlæggende spørgsmål: hvad er situationen for palæstinenserne? Er de, hvilket er den internationale konsensus (undtaget Israel) under militær besættelse? Hvis det er tilfældet dikterer Genève-konventionen klart, at de lande, der har underskrevet konventionen arbejder for at sikre deres rettigheder. Samtidig vil det efter 48 års besættelse være rimeligt at fastsætte en deadline for ophøret af besættelsen. Hvis Israel ikke definerer denne tilstand som en besættelse, hvordan skal den så opfattes? Er vi borgere under israelsk styre mellem Middelhavet og Jordanfloden? Uanset hvad dikterer international lov, at vi får lige rettigheder. Dette har endnu ikke materialiseret sig, og derfor ligger der en hård vej forude for at forvandle omelet til æg… “

By | 2018-10-17T10:16:05+00:00 oktober 21st, 2015|Uncategorized @da|0 Comments

About the Author:

Leave A Comment