Contact Information: +970 2 298 8457|info@dhip.ps

Praktikant

/Praktikant
Praktikant 2019-10-13T11:41:24+00:00

Det Danske Hus i Palæstina søger ny kommunikationspraktikant

Er du interesseret i et enestående indblik i og forståelse af Mellemøsten og Palæstina? Er du energisk, produktiv og fuld af ideer til kreativ kommunikation med video, fotos, tekster, der kan gøre en forskel?

Vores mange projekter og hverdagen omkring os er fuld af vigtige, rørende, overraskende historier om kulturen, samfundet og ikke mindst palæstinensernes daglige virkelighed. Din opgave bliver sammen med resten af holdet at finde og producere de gode historier. Fremfor alt skal du kommunikere vores omfattende dansk-palæstinensiske projekt- og event-samarbejde, men også gerne bidrage med nye eller anderledes nuancer af Palæstina, end dem vi oftest ser i medierne.

Vi udkommer dagligt på Instagram og Facebook med video, fotos, tekster – følg vores sociale medier og find konkrete eksempler på noget af det arbejde, du bliver en del af.

Din hverdag er et tæt samarbejde med palæstinensiske kolleger, kommunikationschefen og husets øvrige ansatte. Stemningen i vores smukke hus i den gamle del af Ramallah by er varm, uformel, sjov – der er masser af udfordringer og høje ambitioner samt rige muligheder for selv at præge dit arbejde.

Udover en bred vifte af kommunikationsopgaver, får du også ansvaret for at arrangere mindre kulturevents og bidrage til husets øvrige projekter og aktiviteter. Med professionel og humørfyldt støtte fra alle omkring dig.

Det Danske Hus i Palæstina er en uafhængig dansk civilsamfundsorganisation. Vi arbejder med kunst- og kulturudveksling mellem Danmark og Palæstina. Vores projekter omfatter temaer som undersøgende journalistik, bevarelse af Palæstinas kulturarv, børn, læring og kreativitet, moderne kunst samt børnebogslitteratur. Alle projekter gennemføres i tæt samarbejde mellem enkeltpersoner eller partnerorganisationer i Palæstina og Danmark.

Dine opgaver

  • Producere indhold til og udvikle DHIP’s sociale medier (primært Instagram og Facebook)
  • Producere DHIP’s danske og engelske nyhedsbreve
  • Arrangere mindre events, fx filmvisninger, koncerter og couch talks
  • Bidrage til DHIP’s øvrige projekter og aktiviteter – svare/overvåge SoMe, mails, nyheder
  • Opdatere og udvikle hjemmeside • Både i forhold til kommunikation, projekter, events og andet vil der være en del rejser i Palæstina.

Dine kvalifikationer

  • BA i journalistik, kommunikation, mellemøststudier, statskundskab eller andet relevant
  • Stærke kommunikationsevner på dansk og engelsk, talt og skrevet (send gerne eksempler)
  • Erfaring med SoMe og kommunikation – samt er nysgerrig og ønsker at lære nyt
  • Erfaring med produktion af video, fotos og et præcist, levende sprog
  • Kendskab til Mellemøsten – samt er nysgerrig og ønsker at lære nyt
  • Interesse for at organisere projekter og events
  • Udadvendt, selvstændig, fleksibel og initiativrig

Det vil være en fordel, hvis du har

  • Kendskab til arabisk/mellemøstlig kultur og aktuelle forhold samt/eller kan (lidt) arabisk

Vi tilbyder

  • Udfordrende, alsidigt og lærerigt arbejde – muligheder for egne ideer og opgaver
  • Enestående indblik i Palæstina og Mellemøsten; kulturelt, politisk, socialt, fagligt, personligt
  • Arbejdsrejser på Vestbredden – samt mulighed for internationale kontakter og netværk
  • Løbende faglig og personlig sparring med kommunikationschefen

Praktiske forhold

Praktikforløbet strækker sig fra den 1. februar 2020 til den 31. juli 2020. Der vil blive taget højde for, at praktikken skal indgå i et studieforløb, og derfor vil praktikken blive tilrettelagt på en måde, der sikrer meritoverførsel i overensstemmelse med reglerne på dit studiested. Den ugentlige arbejdstid er 35 timer.

Praktikken er ulønnet.

Ansøgningsfrist er 23. september. Send en motiveret ansøgning (max en side og skrevet på engelsk) samt CV i ét samlet PDF-dokument til kommunikationsmanager Jeppe Nybroe: [email protected]

Du kan forvente at høre fra os i slutningen af september.

Spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte kommunikationsmanager Jeppe Nybroe: [email protected]  eller vores nuværende praktikant, Anna Bernsen: [email protected]

Følg vores sociale medier og find konkrete eksempler på noget af det arbejde, du bliver en del af. Vi glæder os til at høre fra dig.

Det Danske Hus i Palæstina søger ny programpraktikant

Er du interesseret i et enestående indblik i og forståelse af Mellemøsten og Palæstina? Er du energisk, udadvendt, og har du lyst til at arbejde kreativt med (kultur)projekter i Palæstina? Har du ambitioner om international erfaring i organisation og samarbejde?

Det Danske Hus i Palæstina er en uafhængig dansk civilsamfundsorganisation. Vi arbejder med kunst- og kulturudveksling mellem Danmark og Palæstina. Vores projekter omfatter temaer som undersøgende journalistik, bevarelse af Palæstinas kulturarv, børn, læring og kreativitet, moderne kunst samt børnebogslitteratur. Alle projekter gennemføres i tæt samarbejde mellem enkeltpersoner eller partnerorganisationer i Palæstina og Danmark.

Dine opgaver

  • I samarbejde med vores direktør har du det praktiske, daglige ansvar for vores frivilligprogram, herunder samarbejde med lokale værtsorganisationer, hvervning af danske frivillige, samt forsat udvikling af programmet.
  • Afhængigt af din studieretning og dine faglige ambitioner kan fokus for dit praktikforløb være et eller flere af følgende opgaveområder:
  • Udarbejdelse af ansøgninger til f.eks. EU, Danida, Statens Kunstfond og private fonde.
  • Monitorering og evaluering med fokus på bæredygtighed, relevans og effekt af vores arbejde.
  • Strategiudvikling, research, kontekst- og interessentanalyser.
  • Udvikling og implementering af et større kunstsignaturprojekt mellem Palæstina og Danmark.

Derudover kommer du til at deltage i gennemførelsen af kulturelle events og arrangementer, og vi forventer at du ikke går af vejen for de mere rutinemæssige og praktiske opgaver.

Din hverdag er et tæt samarbejde med palæstinensiske og danske kollegaer, kunstnere og kulturelle organisationer på Vestbredden og i Danmark.

Stemningen i vores smukke hus i den gamle del af Ramallah er varm, uformel, sjov – der er masser af udfordringer og høje ambitioner.

Dine kvalifikationer

  • Du er kandidatstuderende inden for f.eks. antropologi, sociologi, kunsthistorie, islamiske studier, international udvikling, pædagogik, historie, litteraturvidenskab, statskundskab, mellemøststudier.
  • Kendskab til og interesse for Palæstina og Mellemøsten.
  • Flydende dansk- og engelsk i skrift og tale.

Vi tilbyder

  • Udfordrende, alsidigt og lærerigt arbejde – muligheder for egne ideer og opgaver
  • Enestående indblik i Palæstina og Mellemøsten; kulturelt, politisk, socialt, fagligt, personligt
  • Arbejdsrejser på Vestbredden – samt mulighed for internationale kontakter og netværk

Praktiske forhold

Praktikforløbet strækker sig fra den 1. februar 2020 til den 31. juli 2020. Der vil blive taget højde for, at praktikken skal indgå i et studieforløb, og derfor vil praktikken blive tilrettelagt på en måde, der sikrer meritoverførsel i overensstemmelse med reglerne på dit studiested. Den ugentlige arbejdstid er 35 timer.

Praktikken er ulønnet.

Ansøgningsfrist er 23. september. Send en motiveret ansøgning (max en side og skrevet på engelsk) samt CV i ét samlet PDF-dokument til direktør Helle Schierbeck: [email protected]

Du kan forvente at høre fra os i slutningen af september.

Spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Helle Schierbeck: [email protected] eller vores nuværende praktikant, Sofie Amalie Jørgensen: [email protected]

Følg vores sociale medier og find konkrete eksempler på noget af det arbejde, du bliver en del af. Vi glæder os til at høre fra dig.